Tvillingesøstre i fin synergi, to siamesiske par
De ku synes så fri, har dog fælles energi
For vælger du en får du allermindst to
Og de andre vil altid stå klar
|
Søster vrede har flammerødt hår, fejende, fager og vild
Bygger op, bryder ned - hun er aggressiv, hed
Brusende, uimodståelig brager hun
Gennem med forårets ild
|
Glæden, hun er en sommerskøn brud, leende, legende, lys
Som alle vil ha den udslagne dag
Hun dækker dit ansigt med håbefuld fryd
Hendes søster med smertenskys
|
Vrede er varm, men frygt - hun er kold, en sitrende stjerne i frost
Krystalklinger, sprød, med isblomsters glød
En vinterhvid elver med isnende kappe
Fra nordlysets fjerneste post
|
Sorgen er hun, glædens skyggeportræt, hun følger søsterens spor
Hjerteskærende smuk, mørk og stille, et suk
Hun breder sit efterårstågede sørgeslør
Henover fortabthedens jord
|
Søsterkvadrillen evindelig går, vi danser halvhjertet med
Med de to for behag - de andre - bedrag
Men gav vi blot alle de fire vor tro
Da blev hjerterne hele derved
|